Medlemsnr. 2
Jeg fik mine første duer da jeg var ca. 12 år, men først da jeg var 15 meldte jeg mig ind i Askøy Brevdueforening.
Desværre , blev Askøy Brevdueforening lagt ned i en periode, fordi der ikke var medlemmer nok tilbage, jeg var da 16 år. Jeg prioriterte da fodbold og som 18 årig var det tid for det militære. Efter 1½ år som soldat, traf jeg Anne og i 1970 giftede vi os, og fik to børn. Duerne blev i denne tiden, gående hjemme i slaget, og til sidst i 1971 var alle borte, offer for hauke og naboens katte.
Efter at vi i 1972 var vel etablered med eget hus, startede jeg i 1976 op igen med duer. I starten udeblev resultaterne med duerne, men jeg selv, blev far for tredje gang.
En lørdag i juni 1978, og deltog vi i Anne´s søster´s bryllup i Bergen.
Selvfølgelig var der dueslip samme dag, men en slægtning af mig skulle stemple duerne.
Kl. halv fem kom duen vi kaldte "Præsten", (den havde en krans af dun rundt halsen, lig en præstekrave. Dunkransen forsvandt aldrig, den var der for evigt) "Præsten" blev stemplet 3 timer inden den næste due i Askøy Brevdueforening blev stemplet. Min første foreningsvinder og nr. 2 i sektionen. Dette var så uforståelig for de bedste medlemmerne i foreningen at de kom på uventet slagbesøg for at tjekke klokken og duen. Men det hele var selvsagt i orden.
Året efter var der flyvning fra Røros, en gammel gruveby ca. 400 kilometer nordøst for Bergen. "Præsten" blev sendt. Duerne blev løsladt og ifølge dem der løslod duerne, tog "Præsten" et kig på himmelen, og fløj lige ind i kurven igen. Han nægtede at flyve hjem. "Præsten" blev fragtet tilbage hjem i kurven. "Præsten var eneste due der kom hjem fra Røros, og vi har mang en gang sagt at han nok havde kontakt med højere magte den dagen.
Jeg fløj med gode enkeltresultater i denne tiden. Sommeren 1979 fik Anne kjørekort og der var aldrig nej at få, når jeg spurgde om hun kunne køre en treningstur med ungerne.Det året blev jeg ungduemester i sektionen. I 1980 fik jeg en han og en hun fra et medlem i ABF, Kjell Synnevåg, disse to duerne havde Synnevåg kjøpt fra Kjell Ellefsen, Fredrikstad og disse var ren import fra Pilgård, av stamme Van Riel/Delbar. Et par år senere fik jeg en due av Helge Jensen i Askøy Brevdueforening, der ville da stoppe med duer. Duen var av stamme Van der Weghe og kom fra NBF´s avlslag.Omtrent samtidig fik jeg fat i en due fra Lila. Også denne duen var af stamme Van der Weghe. Jeg parrede Pilgård-duerne med Van der Weghe-duerne og jeg fik en god del udmærkede enkelt resultater med disse duerne.
I 1985 flyttede vi tilbage mit barndomshjem, her havde jeg året inden, bygget en dobbel garage. På første salen lavet jeg dueslag. Her var det i starten to rum for flyverne og et for avlsduerne. Årene gik med gode resultater; Årets Sprinter i NBF 1987, Årets Hun NBF 1988, flere sektionsvindere samt at bestanden på hjemmebane økte med nok en dreng. 
I december 1989 fik jeg af Steinar Luthetun en due der var blevet Årets Hun i NBF 1989, denne duen parrede jeg med en han under Årets Hun i NBF 1988 og hendes broder, også han var en meget god flyver. Han fløj bla Padborg (700 km) fem år på rad
Resultatet av denne parring blev en stamme der har fløjet meget godt for mig og givet en mengde glæde og top resultater. I 1991 var dueslaget blevet for 
lille og en udvidelse var blevet en nødvendighed. Nyt avlslag blev anlagt i den sørlige delen av garasjen, i front av garasjen blev det lavet ny ungeafdeling og på første salen var den nu kun plads for flyverne.
Jeg havde nu fået en god stamme af kraftfulde duer der kunde tåle at flyve godt på de fleste distancer, men specielt på de længre. Jeg havde på en tid bedstefar, far og søn på avlslaget, alle lavet gode flyvere.
Og reultaterne kom allerede året efter, 1992 var den virkelige starten.
1992:Langdistancemester i NBF, nr. 9 til NM, nr. 5 til mellemdistance i NBF, 1.-3.-4. esdue i NBF og langdistancemester Gr. 5.
1993: Nationalvinder fra Kolding, nr. 7 til NM.
1995: Nr 2 NM Sprint og 4. esdue i NBF.
1998: 2. esdue i NBF.
1999: Sektionsmester Gr. 5, Sportsmester Gr. 5, Sprintmester Gr. 5, Kortdistansemester Gr. 5,Årets Han Gr. 5 og Ungduemester Gr. 5.
2000: Mellemdistancemester NBF, Nr. 3 Langdistancemesterskab NBF, Nr. 1 i Langflyverklubben, Nr. 2 Sektionsmesteskab Gr. 5 og Sportsmester Gr. 5
2001: Kortdistancemester Gr. 5 og Årets han Gr. 5
I årene som fulgte udeblev resultaterne, duerne kom ikke hjem fra flyvninger, og høg og falk forsynede sig kraftig af duerne også hjemme rundt slaget. Det blev simpelthen en umulighed at drive brevduesporten på den måde jeg ønskede at drive. Dermed startede jeg sammen med Kåre Christiansen at kikke rundt på andre steder der man kunne drive med brevduesport på en fornuftig måde, uden plagen med rovfugler. Valget blev Danmark og i dag er vi begge medlemmer af 026 Fladstrand, og med det startede en anden duehistorie.
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
